Skip to main content

Tarm Badmintonklub vinder Den Store Klubpris (2. kvartal 2018)

Godt fodarbejde og initiativ bliver ofte belønnet med en sejr i badminton. Det kan de snakke med om i Tarm Badmintonklub – årets anden vinderklub af Sportigans Store Klubpris. Begge dele har i hvert fald resulteret i en markant fremgang for klubben, både på medlems- og trænersiden. Formand, Stefan Flyger fortæller:

”Vi tænkte, at den bedste måde at få nyt liv i klubben, var at sætte gang i en masse tiltag. Så det gjorde vi. Vi inviterede byen til åbent hus. Vi inviterede til generationsbadminton, hvor man kunne spille på tværs af alder. Vi inviterede til særlige nybegynderstævner, hvor alle var sikre på at få gode, jævnbyrdige kampe. Vi kom ud på de lokale skoler og gjorde noget ud af Facebook. Vi er på kort tid blevet en af de største badmintonklubber i Vestjylland”

De mange aktiviteter havde en selvforstærkende effekt på folk rundt om i Tarm. Fra at mangle både spillere og trænere, er man fx nu i stand til at stille op i holdturneringer. Det er første gang i mange år. Stefan Flyger slutter: ”Vi er rigtig glade for prisen fra Sportigan. Det er et dejligt skulderklap. Pengene bliver samtidig en god hjælp til det, vi ønsker os allermest: En boldkanon.”